Gamers Weekend er en hel weekend fokuseret på figurspil.
Sidste gang spillede vi figurspillene Malifaux, Bolt Action, Greathelm og Age of Sigmar og brætspillene Heat, Axis and Alias and Zombies, Splendor, Munchkin og Zimbiecide the Green Horde, men det kommer helt an på deltagerne.
Der er også mulighed for at male figurer og modellere terræn.
Det er ikke et krav, at man har kendskab til reglerne på forhånd. Man må gerne bruge Gamers Weekend til at lære nye spil. Det eneste krav, vi stiller, er at man opfører sig ordentligt og passer meget på hinandens ting.